Åbningstider:
Mandag – torsdag kl. 6.30-16.15
Fredag. kl. 6.30-15.30
Åbningstiderne er vejledende. Passer tiderne dig ikke helt, så lad os tage en snak om det. Det kan være at vi kan finde en fælles løsning.
Barnet skal afleveres i Bjergbyvej 9, med mindre andet er aftalt. Barnet skal være her senest kl. 8.30 af hensyn til dagens aktiviteter. Hvis barnet kommer på et andet tidspunkt end normalt, vil jeg bede jer om at varsle det dagen i forvejen, så jeg kan planlægge aktiviteterne efter det.
Sygdom:
Hvis jeres barn er sygt, er det naturligvis bedst for det at blive hjemme. Både for jeres barns egen skyld, men også så vi i ordningen ikke smitter hinanden. Jeres barn må efter sygdom komme i pasning igen, når det kan deltage i de daglige aktiviteter på ligefod med de andre børn. Altså sygdoms og feberfri.
Bliver barnet utilpas i løbet af dagen vil jeg ringe til jer, så vi kan aftale, hvornår I kan komme og hente ham/hende.
Barnet skal være feberfri i 24 timer før det igen kan komme i pasning. Ved opkast og diarré skal der gå 48 timer fra sidste opkast/diarré til der kan tages imod barnet.
Hvis jeg skulle være så uheldig at blive syg, vil I blive kontaktet hurtigst muligt og senest kl. 6.00 om morgenen, via sms (hvis ikke andet er aftalt).
Jeg vil til hver en tid forsøge at få en af mine vikarer til at dække ind for mig, så I ikke bliver berørt.
Vikarer:
Jeg har pt. 4 vikarer tilknyttet min pasningsordning som i det omfang de kan vil springe til både ved udflugter, sygdom, lægebesøg osv.
Ferie:
Der vil blive udleveret en ferieplan for et helt år ad gangen. Ved ferie står i selv for pasning af jeres barn.
I skal medbringe:
* Specialkost (allergikost/babymad),
modermælkserstatning og sutteflaske.)
* Tøj (gerne 2 sæt) som gerne må blive beskidt.
* Overtøj og sko, som passer til årstiden.
* Sutter og sovebamse eller nusseklud hvis barnet
bruger dette.
* Dyne, lagen og sengelinned (jeg vasker hver 14
dag.)
* I skal selv sørge for at tegne en ulykkesforsikring på
jeres barn.